www.glenten.dk - Tlf. 66 14 41 77 
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 
 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Medlemmer af Glenten indkaldes hermed til ordinær generalforsamling:
 
Torsdag d. 12. marts 2026 kl. 19.00 
Odin Havnepark - Konferencesal NEPTUN
Lumbyvej 17F 5000 Odense C.  
 
Du kan se den foreløbige dagsorden via linket her
Den endelige dagsorden offentliggøres på glenten.dk den 27. februar 2026. 
 
 
TILMELDING ❗️ 
Glenten opfordrer alle medlemmer til at tilmelde sig generalforsamlingen. For at minimere ressourcespild og omkostninger til blandt andet trykning og pakning af generalforsamlingsmateriale samt lokaleleje, beder vi om, at du tilmelder dig på forhånd.

Tilmelding kan ske:
– via linket - KLIK HER
– på mail: info@glenten.dk
– på telefon: 66 14 41 77

Senest mandag den 9. marts 2026.

Du vil modtage en bekræftelse på din tilmelding ✔️

🍽️ Forplejning
Let bespisning samt 1 genstand i pausen er inkluderet, når du tilmelder dig generalforsamlingen.

🚗 Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder ved Odin Havnepark, og parkering er gratis.

🚌 Offentlig transport
Ønsker du information om offentlig transport til Odin Havnepark, kan du finde vej på rejseplanen.dk.

Vi håber at se mange af jer!

 
 
 

Hindehøjen fik stabilt lynhurtigt internet på én måned – skal jeres forening være den næste?

I boligafdelingen Hindehøjen i Odense var internettet i lang tid en daglig kilde til frustration. Dyre og ustabile internetforbindelser og for lav hastighed gjorde det svært at streame, arbejde hjemmefra og få hverdagen til at hænge sammen. 
I dag er Hindehøjen en del af Glenten – og forskellen kan mærkes.
 
Boligafdelingen Hindehøjen i det nordøstlige Odense tog kontakt til Glenten for at undersøge mulighederne for en opgradering af afdelingens internet og tv. Beboerne stemte ja til Glentens forslag – på betingelse af, at der kunne laves en løsning, der både var teknisk og økonomisk holdbar. Ombygningen gik i gang kort tid efter beslutningen – og allerede en måned efter var projektet afsluttet. Løsningen tog udgangspunkt i den eksisterende infrastruktur, så beboerne slap for opgravninger og langvarigt byggerod.
 
Resultaterne i Hindehøjen
  • Stabilt og hurtigt internet
  • Ca. ½ pris på internet i forhold til tidligere
  • Mulighed for 2.000 Mbit med hastighedsgaranti (hvis beboeren vælger den hastighed)
  • En løsning, der er lavet til rationel drift og vedligeholdelse på den lange bane
Skal din bolig-, grundejer-, ejer- eller andelsboligforening være den næste? Vi hjælper jer med at vurdere mulighederne – og laver et konkret oplæg, der passer til jeres økonomi, eksisterende installationer og behov. Skriv til os på: info@glenten.dk
“Mange beboere oplevede dagligt problemer med forbindelsen – det gik ud over både arbejde og fritid. Vi vidste, at der skulle handles.”
— Dennis Madsen, afdelingsbestyrelsen, Hindehøjen
“Vi kunne tilbyde en aftale, der både teknisk og økonomisk matchede boligafdelingens behov – og som gav beboerne adgang til lynhurtigt internet til ½ pris.”
— Mette Bækgaard, formand, Glenten
“Det er som nat og dag. Nu kan jeg arbejde hjemmefra uden problemer, og jeg kan streame uden afbrydelser.
Det har gjort en kæmpe forskel.”
— Casper Jørgensen, beboer, Hindehøjen

Kontakt:

Glentens kontor: Vagtelvej 1-3, 5000 Odense C
Tlf. 66 14 41 77
Se telefontider og åbningstider HER
Læs mere...