Som bekendt har Glenten overtaget omkring 8000 internetmedlemmer fra Stofa den 1. januar 2017. Oprindeligt meddelte vi, at alle disse medlemmer skulle have ombyttet deres Stofa-modem i løbet af januar, for at få gratis oprettelse af internet.
Vi oplever dog, at der stadig kommer en del medlemmer forbi vores kontor for at få ombyttet modemmet. Derfor har vi valgt at sætte en deadline for hvornår modemmet senest skal være os i hænde, hvis de pågældende medlemmer vil undgå at betale oprettelsesgebyr for internet på kr. 795,-. Deadline er den 15. marts 2017 kl. 12.00
Er du et af de medlemmer som har ombyttet – men ikke afleveret - dit Stofa-modem, skal det gøres senest den 15. Marts kl. 12.00. Ellers er vi desværre nødsaget til at opkræve kr. 500,- for dit uafleverede Stofa-modem.
|